Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om børnehaven

Palettens børnehave er normeret til 40 børn og der er udover ledelsen, ansat 4 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper, fordelt på 2 stuer; "Krudtuglen" og "Bikuben".
Derudover har vi en husassistent, en pedel og en kontorassistent.
Udover vores stuer, har vi også et fællesrum med plads til bevægelse, et kreativt værksted og små birum, som også benyttes dagligt.

Børnehaven er aldersopdelt i 2 grupper, således, at vi kan målrette vores aktiviteter til lige netop deres aldersgruppe.

Vi er en børnehave, der følger årets traditioner. Vi fejrer fastelavn, holder påskefrokoster, motionsdag og julefrokost for børnene og derudover afholder vi sommer- og julefest for børnene og deres forældre og søskende.

Op til traditionerne arbejder vi  med det kommende tema på alle stuerne. Vi arbejder med fokusord og aktiviteter, der understøtter hvert emne.

Børnene medbringer selv formiddagsfrugt, madpakke og eftermiddagsmad (med navn på) og ligeledes en drikkedunk med vand.

Vi er ude hver dag, på vores store legeplads og vi boltrer os i al slags vejr.
Vi kører på mooncars, cykler leger i sandkassen, rutsjer, spiller fodbold, finder krible krable dyr i skoven, har bål, kælker og meget mere. 

Sommerpasning i uge 29 og 30

I ugerne 29 og 30 har Paletten og Valhalla fælles sommerpasning. Sommerpasningen foregår i Paletten, da vuggestuen har base her. Der vil være medarbejdere fra både Paletten og Valhalla til stede, så børnene møder kendte ansigter – uanset hvilken afdeling de normalt hører til. For at skabe tryghed får tilmeldte børn mulighed for at besøge Paletten, inden feriepasningen begynder.