I vuggestuen har vi åbent hver dag fra kl. 6.15.
Vi serverer morgenmad for børnene på vores åbne stue indtil kl. 7.30 og børnene får tilbudt et sundt morgenmåltid.
Klokken 8, går børn og voksne ind på de 2 stuer, Bamsestuen og Troldestuen, hvor der er tid til leg og aktiviteter.
De yngste børn, som har brug for at sove to gange om dagen, bliver puttet ud at sove.
Klokken 8.45 holder vi samling med børnene på stuerne. Her har vi særlig fokus på sang og diverse former for sprogstimulering. Der serveres formiddagsmad som oftest består af frugt, rugbrød med smør og vand.
Når vi er færdige med formiddagssamling, laver vi forskellige aktiviteter på stuerne, værkstedet, fællesrummet, nogle gange på tværs af stuerne og flere gange om ugen på vores store, dejlige legeplads.
Se mere på siden aktiviteter.
Vi spiser middagsmad omkring kl. 10.30, hvor vi serverer frisklavet varm mad fire dage om ugen, som vores køkkenassistent tilbereder i vuggestuens køkken, så hele huset dufter af mad.
Torsdagen serverer vi rugbrød til frokost. Her vælger børnene selv hvilken slags pålæg de gerne vil spise. De store børn får mulighed for selv, at smøre deres rugbrødsmad.
Nå vi er færdige med at spise, bliver alle børn skiftet og inden det så er tid til en middagslur.
Fra kl. 13.30 serveres der eftermiddagsmad, som f.eks. kan bestå af hjemmebagt brød, øllebrød, hjemmelavet frugtgrød eller tykmælk, med müsli / rugbrødsdrys ovenpå.
Herefter er der leg på stuerne og i fællesarealer.
Klokken 15.15 samles stuerne igen og er på en stue frem til vuggestuen lukker.
Vuggestuen lukker mandag-torsdag klokken 16.45 og fredag 15.45.