I løbet af året er der forskellige aktiviteter der varierer efter årstiden og børnegruppens sammensætning, men aktiviteterne tager udgangspunkt i den læreplan, der er for det pædagogiske arbejde i Paletten.
Vuggestuens aktiviteter ligger bl. a. i strukturen og de daglige rutiner, det der foregår når der holdes samling og tales om maden, hvem der er her og hvem der mangler.
Det foregår i garderoben, når vi tager tøj på og går på legepladsen eller på tur i nærområdet.
Vi har en dejlig, stor og grøn legeplads med mange udfordringer og muligheder.
Vi prioriterer og vægter vores udeliv højt og er ude året rundt.
Når vi går ind igen for at spise, starter en ny aktivitet, børnene finder selv deres pladser, kravler op på stolen, venter på hagesmæk og mad, mens det småpludre/taler med de andre børn.
Og sådan er dagen et væld af aktiviteter og der sker hele tiden noget som børnene kan og skal forholde sig til.