RENT LIV er et brand der tegner skiveegnen indadtil og udadtil.
RENT LIV er blevet revitaliserer i 2019 og godkendt i byrådet december 2019, altså med andre ord, er der kommet NYT LIV TIL RENT LIV.
Fra 2020 vil RENT LIV handle om grønne handlinger i fælleskab,- en egn i balance både miljømæssigt, mentalt og menneskeligt.
Hvert år inddrager vi gennem RENT LIV, skiveegnens herligheder i vores vuggestue og i vores børnehave gennem forskellige projekter på tværs af institutionen. Ofte har vi valgt at arbejde med temaer i flere uger ad gangen.
Vi har arbejdet med temaer som FJORDEN, BÆREDYGTIG ENERGI, GODE MADOPLEVELSER, DET AKTIVE LIV og meget mere, - og arbejdet med emnerne i børnehøjde.
Vi vælger ofte at afslutte vores årlige RENT LIV projekt med forældrekaffe og en udstilling, så vores aktiviteter bliver synliggjort for alle.
I 2019 var det en udstilling af hvert barns personlige kunstprojekt med genbrugsmaterialer.
Målet er at børn i Paletten skal nyde godt af de små og store oplevelser i hverdagen som lige netop vores egn kan bidrage med.