Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ryge- og alkoholpolitik

Rygepolitik:

Udmøntning af lov om røgfri miljøer, har til formål at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning, samt forebygge at nogle ufrivilligt udsættes for passiv rygning.
Alle Skive Kommunes arbejdspladser er røgfrie.
Skoler, børneinstitutioner m.v., hvor der er børn under 18 år, er røgfrie, både indendørs og udendørs.
Dette gælder såvel ansatte som andre, f.eks. forældre, der opholder sig på området, både ude og inde.

Alkoholpolitik:

Skive Kommune har sat fokus på børn i familier med alkoholmisbrug.

I alle institutioner, er der personer, der har været på kursus, således at de kan være institutionens ressourceperson og derigennem kan vejlede det øvrige personale om, hvilke tiltag der kan etableres, hvis børn møder personer med et alkoholmisbrug og lider derunder.

I Valhalla må der ikke medbringes og nydes alkoholiske drikke, i forbindelse med arrangementer med børn.

Alkoholpolitikken skal være en beskyttende faktor for børn, der i hverdagen møder voksne, der gennem et alkoholproblem, kan give børnene en bekymring for en hverdag med voksnes alkoholmisbrug.

- Børnehaven skal være et fristed for børn, hvor forældre og personale skal kompensere og være et eksempel for barnet.
- Børnehaven er et sted, hvor barnet har en tryg tilknytning, uden for hjemmet.
- Børnehaven er et sted, hvor daglige rutiner, regler og ritualer bibeholdes.
- Børnehaven er et sted, hvor barnet får hjælp til at mestre sin egen situation bedst muligt.