Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Relations- og ressourcearbejde

I hele vores pædagogiske personalegruppe, er alle uddannet indenfor ICDP/RARRT, som er en relations- og ressource tankegang.
Dette bruger vi i vores arbejde med alle børn.

Vi har stort fokus på at opbygge gode relationer og nærvær til alle børn, samt udvikle de ressourcer alle børn besidder.

Al læring foregår i en relation og det er vores ansvar som voksne, at have den gode relation til barnet.
Dette er bl.a. også grunden til, at vi spiser i mindre grupper, både til formiddagsmad og til frokost.
Til formiddagsmad arbejder vi pædagogisk med den gode relation, ved at have en lille aktivitet, vi kan fordybe os i, mens vi spiser frugt.

Aktiviteten er noget der styrker et af læreplans-temaerne eller har fokus på "Fri for mobberi", eller er noget, som børnene er interesseret i.
Det er også til formiddagsmad, at vi taler om, hvad der skal ske i løbet af dagen.

Til alle måltider forsøger vi at have fokus på de børn, vi sidder sammen med, samt se og anerkende hvert enkelt barn.